Horn Skovgaard
Vores egne smukke Gotlandske Pelsfår med deres fantastiske uld og skind er basis for mit kreative arbejde med garn og strik. Racen giver mig garn i forskellige grå nuancer og da det er mit ønske at beholde garnet så naturligt som muligt, farver jeg det ikke. Vi klipper selv fårene, men ulden bliver spundet hos Hjelholt Uldspinderi på Fyn.
På min stand kan du købe kit til de lækreste sjaler, huer og pulsvarmere og selv hygge dig med at strikke de skønneste ting. Jeg har lavet flere nye opskrifter de sidste år, så der er rig mulighed for lidt fornyelser på pindene!
Website: http://horn-skovgaard.com